torsdag den 10. december 2015

Så fantastisk og tankevækkende roman.

 Anmelderudgave fra Lovebooks 

Dejligt at være boganmelder, når man får sådan en dejlig varm roman at læse og anmelde.

Elsa ligger i koma efter en slem skiulykke. Alle lægerne har opgivet hende, efter 5 måneder, hvor hun ikke vågner op. Hvad de ikke ved, trods scanninger af hende, er at hun kan høre alt hvad der foregår omkring hende. En dag kommer Thibault i på Elsas stue, ved en tilfældighed. Hans bror ligger på samme gang, Thibault vil ikke besøge sin bror. Han kan ikke tilgive, at han i påvirket tilstand har påkørt og dræbt 2 piger. Men mens hans mor er på besøg ved broderen, søger Thibault tilflugt hos Elsa. Elsa nyder hans besøg. Og de får følelser for hinanden, trods Elsa er i koma. Thibault er den eneste der tror på at Elsa en dag vil vågne op. Lykkes det Elsa en dag at åbne øjnene?

En virkelig god roman, trods det dystre emne. Så livsbekræftende, selvom en af hovedpersonerne ligger i koma. Romanen er fantastisk skrevet, man oplever historien både fra Elsas side og fra Thibaults side. Super sød og tankevækkende roman. 5⭐️ ud af 5. Kan varmt anbefales til alle der ønsker at læse en roman der giver stof til eftertanke. Bravo 👍

Ingen kommentarer:

Send en kommentar